Uddrag af artiklen
'Ædning'
af Jesper
Hoffmeyer
- bragt i Politiken lørdag
den 17. juni 2000, 4. sektion, side 5
(...) For græsæderne er spisningen hårdt arbejde,
som de kun kan tillade sig at forsage i korte tidsrum. Tænk
engang hvis det var os, som var nødsaget til at spise uafbrudt
hele dagen for overhovedet at blive mætte. Bordets glæder
ville hurtigt blive til bordets sorger, ædningens møjsommelige
slid. (...)
Heldigvis nedstammer mennesker ikke fra drøvtyggerne, men fra
aber, der var betydeligt mere alsidige i deres diæt. Fordelen
ved at spise græs er selvfølgelig, at det vokser alle
vegne, og af samme grund behøver man ikke være særlig
klog for at finde frem til det. Anderledes hvis det er lækkerier
som frugter, bær eller smådyr, der frister. Det er ikke
tilfældigt at de storhjernede væsner ikke nedstammer fra
græsæderne.
Sandsynligvis var det netop fordi vore tidlige forfædre for
millioner af år siden begyndte at supplere den vegetabilske
kost med kød, at der blev råd til at føde børn
med store hjerner. For hjerner er kaloriemæssigt set meget kostbare,
de kræver at mor og barn har adgang til luksusernæring.
Allerede for 1,7 millioner år siden var vore forfædre
blevet dygtige jægere, der kunne fange storvildt, og formentlig
har mennesket siden da været et særdeles kødædende
dyr. Evolutionsbiologen Loren Cordain fra Colorados statsuniversitet
har på den baggrund fremsat nogle stærkt kætterske
synspunkter på, hvad mennesker egentlig har godt af at spise.
Cordain forsøgte at rekonstruere en typisk diæt for 229
samler-jægersamfund. Udgangspunktet var det 'etnografiske atlas',
som blev samlet ind af det 19. og 20. århundredes missionærer
og antropologer i deres iver efter at afkode levevisen i de uddøende
kulturer. At dette materiale er tvivlsomt behøver næppe
understregning. Men resultatet var så overvældende, at
det fortjener opmærksomhed.
Over halvdelen af samler-jægergrupperne fik mindst to tredjedele
af deres kalorier fra animalske kilder, og fedt udgjorde endog mellem
28 og 58 procent heraf. I den anden ende af spektret fandt man at
kun fire procent af grupperne fik mere end to tredjedele af deres
kalorier fra planter.
Hvad der måske især er tankevækkende er, at kun
ganske små mængder af samler-jæger gruppernes ernæring
er kommet fra korn. Dette harmonerer med, at det bestemt ikke var
lyst men formentlig kun bitter nød (overbefolkning), der drev
vore forfædre til at begynde at dyrke jorden for 12.000 år
siden. Og overalt hvor dette sker, kan man se et markant tab i sundheden
at dømme efter bevarede skeletter fra den tid. Agerbruget var
efter al sandsynlighed den største katastrofe i menneskehedens
historie.
(...)
Hvis vore forfædre gennem en million år eller mere har
levet på en stærkt kødrig kost med meget lidt indhold
af kornprodukter, så er det sandsynligt at vores organisme er
tunet til en sådan kost. Det synes jeg egentlig er et ganske
stærkt argument. Men lad mig straks bekende: Jeg er ingen nøgtern
iagttager i denne sag, for jeg elsker blodigt kød og krølfedt.
Og jeg har altid syntes at pizza, pasta og rugbrød er ret overvurdere
fornøjelser. Så ingen tvivl om, at Cordain's arbejde
leverer tiltrængte boller på min suppe.
Uheldigvis er der ikke mammutkød nok til os alle, og det kniber
også gevaldigt med at fremskaffe tilstrækkelige lagre
af sabelkattelever. Så vi kommer nok til at affinde os med agerbrugets
hjælpende hånd lidt endnu.
God sommerædning.
|
|