| Uddrag af artiklen
 'Ædning'
 af Jesper 
            Hoffmeyer
 
 - bragt i Politiken lørdag 
            den 17. juni 2000, 4. sektion, side 5
 
 
 (...) For græsæderne er spisningen hårdt arbejde, 
            som de kun kan tillade sig at forsage i korte tidsrum. Tænk 
            engang hvis det var os, som var nødsaget til at spise uafbrudt 
            hele dagen for overhovedet at blive mætte. Bordets glæder 
            ville hurtigt blive til bordets sorger, ædningens møjsommelige 
            slid. (...)
 Heldigvis nedstammer mennesker ikke fra drøvtyggerne, men fra 
            aber, der var betydeligt mere alsidige i deres diæt. Fordelen 
            ved at spise græs er selvfølgelig, at det vokser alle 
            vegne, og af samme grund behøver man ikke være særlig 
            klog for at finde frem til det. Anderledes hvis det er lækkerier 
            som frugter, bær eller smådyr, der frister. Det er ikke 
            tilfældigt at de storhjernede væsner ikke nedstammer fra 
            græsæderne.
 Sandsynligvis var det netop fordi vore tidlige forfædre for 
            millioner af år siden begyndte at supplere den vegetabilske 
            kost med kød, at der blev råd til at føde børn 
            med store hjerner. For hjerner er kaloriemæssigt set meget kostbare, 
            de kræver at mor og barn har adgang til luksusernæring.
 Allerede for 1,7 millioner år siden var vore forfædre 
            blevet dygtige jægere, der kunne fange storvildt, og formentlig 
            har mennesket siden da været et særdeles kødædende 
            dyr. Evolutionsbiologen Loren Cordain fra Colorados statsuniversitet 
            har på den baggrund fremsat nogle stærkt kætterske 
            synspunkter på, hvad mennesker egentlig har godt af at spise.
 Cordain forsøgte at rekonstruere en typisk diæt for 229 
            samler-jægersamfund. Udgangspunktet var det 'etnografiske atlas', 
            som blev samlet ind af det 19. og 20. århundredes missionærer 
            og antropologer i deres iver efter at afkode levevisen i de uddøende 
            kulturer. At dette materiale er tvivlsomt behøver næppe 
            understregning. Men resultatet var så overvældende, at 
            det fortjener opmærksomhed.
 Over halvdelen af samler-jægergrupperne fik mindst to tredjedele 
            af deres kalorier fra animalske kilder, og fedt udgjorde endog mellem 
            28 og 58 procent heraf. I den anden ende af spektret fandt man at 
            kun fire procent af grupperne fik mere end to tredjedele af deres 
            kalorier fra planter.
 Hvad der måske især er tankevækkende er, at kun 
            ganske små mængder af samler-jæger gruppernes ernæring 
            er kommet fra korn. Dette harmonerer med, at det bestemt ikke var 
            lyst men formentlig kun bitter nød (overbefolkning), der drev 
            vore forfædre til at begynde at dyrke jorden for 12.000 år 
            siden. Og overalt hvor dette sker, kan man se et markant tab i sundheden 
            at dømme efter bevarede skeletter fra den tid. Agerbruget var 
            efter al sandsynlighed den største katastrofe i menneskehedens 
            historie.
 (...)
 Hvis vore forfædre gennem en million år eller mere har 
            levet på en stærkt kødrig kost med meget lidt indhold 
            af kornprodukter, så er det sandsynligt at vores organisme er 
            tunet til en sådan kost. Det synes jeg egentlig er et ganske 
            stærkt argument. Men lad mig straks bekende: Jeg er ingen nøgtern 
            iagttager i denne sag, for jeg elsker blodigt kød og krølfedt. 
            Og jeg har altid syntes at pizza, pasta og rugbrød er ret overvurdere 
            fornøjelser. Så ingen tvivl om, at Cordain's arbejde 
            leverer tiltrængte boller på min suppe.
 Uheldigvis er der ikke mammutkød nok til os alle, og det kniber 
            også gevaldigt med at fremskaffe tilstrækkelige lagre 
            af sabelkattelever. Så vi kommer nok til at affinde os med agerbrugets 
            hjælpende hånd lidt endnu.
 God sommerædning.
 
 
 
 
 
 
 
 |  |