Banan-pandekager Perfekt til en søndag morgen Pr person: 1 banan (mellemstor og så moden at den har sorte pletter på skrællen) 1 æg (mellem) Hvis bananen er stor, så anvend et ekstra æg. Mas banan ud i en skål med en gaffel. Tilsæt æg. Rør rundt, til du har en jævn pandekagedej. Eller endnu bedre: bland tingene i en blender. Tilsæt eventuelt lidt kanel eller stødt nellike. Tilsæt eventuelt lidt mandelmel. Hæld lidt olie eller smør på en pande, varm den op. Hæld én spiseskefuld på panden og lav 6-7 små pandekager. Steg ved lav varme (tålmodigt!). De kan være svære at vende, så brug to paletter, som man skiftevis "lirker" ind under pandekagen. Steges til de er lysebrune. Nydes eventuelt med akaciehonning. Mik Jordbær-is Jordbærene vaskes, pilles og køres igennem saftpresseren, og saften såvel som "rest-snasket" blandes i yoghurten - eventuelt sammen med nogle groft hakkede nødder/mandler og lidt akaciehonning. Du kan også tilsætte både kokusmel og mandelmel. Hvis du har salmonella-nerver til det, kan du gøre isen endnu bedre ved at tilsætte to-tre piskede æggehvider. Det giver luft og gør isen mindre hård. Hældes i mindre containere og lægges i fryseren. Isen bliver så hård at du dårligt kan skære i den, men hvis du sørger for altid at lade den stå og tø op i godt 15-25 minutter, inder du kaster dig over den, så smager den helt perfekt, ja faktisk langt bedre end almindelig købe-is. Mik Kokos smoothies Advarsel: Denne lækre 'milkshake' er på kanten af at være SCD-lovlig. Kun til dig, der ikke har sygdom i udbrud. 1 dåse økologisk kokosmælk 1 spsk kakao 2-3 spsk akaciehonning 5-8 isterninger Lidt kold kaffe I en blender i to minutter. Serveres i glas.
Opskrifter på kødretter |